Hasene Danmark har med sin indsamlingstilladelse, ret til at indsamle donationer via de sociale medier, SMS og opstilling af indsamlingsbøtter.
Indsamlingstilladelsen gælder dog kun opstilling af indsamlingsbøtterne, ikke personlig henvendelse med opfordring til donationer fra folk på gaden, i butikker, uddannelsessteder eller dør-til-dør.
Indsamlingsbøtten skal tømmes af mindst to personer i fællesskab.
Tilladelsen gælder heller ikke fysisk salg af mad, kage eller ting, hvis det sker på offentlige steder eller virksomheders områder, undtagen religiøse og private områder. Det er tilladt at tage imod donationer via MobilePay eller netbank, hvis numrene tilhører Hasene Danmark og er skrevet i en flyer eller plakat, så længe det ikke fremgår, at det er betaling for noget andet.